Vejledning i køb og lægning af sten og skærver
Lægge vejledning af granitskærver.
Skal du i gang med at lægge granitskærver i din have, indkørsel eller på en gangsti, er der nogle ting som skal være i orden.
Det er ligeledes vigtigt, at du anvender den rigtige størrelse til de enkelte belægnings-områder.
Bunden skal kunne bære, det vil sige at bunden skal kunne trække vandet bort, samtidig skal det kunne bære dine granitskærver.
Størrelsen på granitskærver:
Når man taler om størrelsen på granitskærver, bruger man et interval. f.eks. 8 – 11 mm eller 11- 16 mm. I den bestemt størrelse, findes der mange granitskærver, der er større på en af siderne, samt få der er lidt mindre. Jo større granitstørrelse man vælger, jo flere store "over" størrelser vil man finde.
Granitskærver sorteres over en rist med firkantede huller, f.eks 5 x 5 mm eller 16 x 16 mm. De skærver som falder gennem en af ristene har en størrelsen som svarer til hullet. Man sorterer først 0 – 2 mm, derefter 2 – 5 mm osv. De fleste granittyper får i størrelsen 0/2 mm, 2/5 mm 5/8 mm 8/11 mm, 11/16 mm, 16/32 mm og 32/50 mm
Farver på granitskærver:
Granit er et naturprodukt, som kan variere lidt i farven. Der findes også flere forskellige granitbrud som hver har deres farvenuance. Når du modtager granitskærverne kan farven ofte være svær at se, idet alle skærver skal have godt med vand, for at fremstå med deres naturlige farve.
Indkørsler:
Ved anlæggelse af indkørsler bør der graves ca. 30 af den eksisterende overflade. Du skal derefter fylde ca. 20 cm stabilgrus eller vasket sand i det ud gravede stykke. Dette skal stampes godt. Oven på dette kan du lægge en fiberdug, for at holde på granitskærverne. For at rette fiberdugen ud, lægger du 2 – 3 cm. tykt lag af stenmel i samme farve som skærverne. Til sidst lægger du ca. 6 cm tykt lag af granitskærver. Til indkørsler anbefaler vi en skærv i størrelsen 11 – 16 mm. Denne størrelse sætter sig ikke fast i dækkene på biler.
Ovenstående sikrer en stabil indkørsel, som kun kræver meget lidt efterfyldning.
Jo mere du går på kompromis med ovenstående, jo oftere skal du ud og købe skærver, som du skal efterfylde med.
Når du vælger at bruge skærver, skal du også tænke på snerydning, som er vanskeligere på skærver end på fliser
Havegange:
Ved anlæggelse af havegange kan man nøjes med et lag fiberdug, som man afretter med 2 – 3 cm stenmel. Herefter lægges et lag granitskærver i størrelsen 5 - 8 mm eller 8 – 11 mm. Disse 2 størrelser er gode at gå på.
Der vil med tiden komme ukrudt i skærverne, selv hvis i følger ovenstående vejledning. Det er let at fjerne dette, da det sidder løst mellem granitskærverne.
Pyntesten:
Her er vores anbefaling, at du altid anvender fiberdug som underlag. Når du vælger farve og størrelse, er det kun fantasien som sætter grænser.
Vi har i på forsiden nogle inspirations-billeder, men ellers er det kun jeres fantasi som sætter grænserne.